foto 01

Tur til den 14. Border & Fife Club Deutschlands udstilling i Säerbeck.

På opfordring, tilmeldte vi os den store tyske udstilling. Det skulle være en oplevelse at overvære.

Så vi tog 15 fugle med i taskerne, pakkede bilen og drog til Tyskland. Det er sådan, at man ikke på forhånd skal tilmelde fugle, men man møder op, får fuglene registreret i farver, intensiv, rimet og hanner og hunner hver for sig.

Turen skulle ifølge GPS’en tage ca. 5 timer, men p.g.a. vejarbejde, kø og diverse trafikuheld (altså ikke os) tog turen lidt over 8 timer, men vi nåede frem blev godt modtaget af arrangørerne, som var vores kommende dommere til nordisk mesterskab.
foto 02

Fuglene blev afleveret og vi kunne gå trætte til køjs på vores udmærkede hotel.

Dagen efter, d.v.s. lørdag, var det dommernes tur til at bedømme de mange fugle. Der var udstillet ca. 150 Border og dobbelt så mange Fifer.

De 2 dommere fra England, Harry Clarke (Fife) og Paul Vinning (Border), var utrolig afslappede.  Vi kunne følge tæt med i deres bedømmelser og man kunne komme med spørgsmål under hele seancen.

foto 03foto 04
Mærkeligt nok, var jeg den eneste der fulgte bedømmelsen af Borderne og kunne dagen igennem også få en god snak med dommeren og høre, hvad han lagde vægt på – en rigtig god oplevelse og læring.
foto 05

Sidst på lørdagen var dommernes arbejde forbi og udstillingen kunne åbne officielt.

Hos Fiferne blev det ikke overraskende vores kommende dommere, der næsten ryddede præmiebordet.

Af de 14 bedste Fifer i samtlige klasser havde de 12 vindere - imponerende.

Hos Borderne var der mere spredning, hvor Walter Bohner havde den bedste Border.

Med hensyn til mig selv, blev det til en enkelt klassevinder, 4 2. pladser. Af de 15 fugle vi havde med, blev de 13 placeret mellem de 7 første i deres respektive klasser.
foto 06

Søndag formiddag var det så dommernes tur til at holde indlæg. De fortalte om bedømmelserne og hold et længere foredrag om stammer og linier i avlsarbejdet – virkelig interessant.

Paul Vinning viste os, hvordan han klargør sine fugle til udstilling og hvilke fjer han plukker og hvordan – også meget lærerigt.
foto 07

Efter en rigtig god og spændende weeekend kunne vi sætte kursen mod Danmark – gudskelov gik turen glat og vi var hjemme efter ca. 5 timers kørsel.

Billeder: Marianne