Andre
Åbent hus i Vest 2015.
Sommermødet i Vest blev i år afholdt hos Henny og Frank Darling, Vester Nebel ved Kolding, lørdag den 1. august. 16 fremmødte fra nær og fjern fik en rigtig hyggelig eftermiddag med fokus på socialt samvær og faglige fugleinput.
Vejret passede os fint – lidt sol, en del skyer, en rimelig temperatur, men ingen regn.
Dagens program.
Kl. 14.00 kaffe/fuglesnak med efterfølgende kik i Franks fuglestue.
Frank Darling fortalte om årets avlssæson i fuglestuen. Han plejer at få ca. 80 unger, men resultatet i år betegnede han som RIMELIG dårligt, idet der kun var kommet 40 unger på pind.
Befrugtningsprocenten havde været lav. Frank gav udtryk for, at der allerede i ægget tilsyneladende havde været en infektion, hvilket han ville have undersøgt.
Ud over ovennævnte orienterede Frank lidt om sammenlægningsplanerne mellem DKK og JFKK. Frank fortalte også lidt om de problemer mange tyske opdrættere har omkring brugen af udstillingsbure.
Efterfølgende fortalte alle fremmødte om årets gang i fuglestuen.
Jørgen Andersen
Havde haft en frustrerende sæson med få unger på pind. I slutfasen hentede Jørgen 2 par Fife hos Per, som han fik lidt unger fra. Næste sæson vil Jørgen udelukkende arbejde med Fife.
Erik Windeballe.
Havde haft en god sæson med 36 fifeunger på pind og kun 4 døde unger i hele avlsperioden. Ud over Fife har Erik fået en lille gruppe Border Fancy.
Arne Petersen.
44 unger på pind, hvoraf de 26 er Fife Fancy unger. Arne havde mange blanke æg i rederne.
Flemming Lauridsen.
85 Fife unger, meget høj befrugtningsprocent. Han mistede dog mange unger i starten. Flemming havde en hilsen med fra Thomas Hansen, som havde haft en god ynglesæson med 40 Fife og 27 stk. Razaunger.
Tommy Madsen.
130 Fife Fancy unger på pind, hvilket er det antal unger han ønsker. Tommy har andet sted på hjemmesiden skrevet lidt om sit opmadningsfoder.
Jørgen Erik Pedersen.
Har både Border, Fife, Lizard og sortrød. Jørgen har 13 voliere i haven, hvor fuglene er hele året. For Jørgen betyder arbejdet med fuglene i de mange voliere rigtig meget.
Per Larsen.
179 Fife unger, hvoraf de 45 er fremavlet hos hans samarbejdspartner, Bjarne. En del af ungerne er hvide og brune. Per gav også udtryk for, at man skal holde sig fra at købe fugle hos mange forskellige opdrættere, idet det ofte giver sygdomsproblemer.
Han havde også en hilsen med fra Bjarne, som havde fået 24 Border Fancy unger, hvilket han var tilfreds med.
Lars Andersen.
Med kun 2 års erfaring inden for kanarieopdræt har Lars allerede fået etableret sig med en fysisk flot fuglestue. Samtidig arbejder Lars meget seriøst og målrettet.
Ud af 13 hunner og langt færre hanner er der kommet 41 Borderunger på pind. Derudover har Lars fået 17 Glosterunger.
Billeder fra fuglestuen
Rundvisning i Hennys velplejede have.
Kl. 16.00 Pølser på grill og en lækker kartoffelsalat.
Vi havde en utrolig god eftermiddag med masser af god snak.
En stor tak til Henny og Frank.
billeder: Jytte
tekst: Ole