Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Hjemme hos:

Hjemme hos Helle & Ove Christensen

 

HJEMME HOS HELLE OG OVE.

Efter en skøn sejltur – Spodsbjerg/Tårs – nåede vi frem til Nakskov. Vi havde netop set en række udsendelser i TV med titlen ”på røven i Nakskov”, hvor der blev fokuseret på en række familier med forskellige problemer. Vi oplevede dog en by, som alle andre i Danmark og heldigvis for det.

foto IMG 7780Få km uden for Nakskov bor Helle og Ove. Vi blev godt modtaget – også af hunden Basso.  Endelig havde vi en dag med masser af sol, så meget hurtigt fandt vi os godt til rette i et af mange hyggelige områder i haven. Der kunne skrives en selvstændig artikel om de mange forskelligartede træer, buske og stauder, som sammen med en stor økologisk urtehave, en hønsegård, et stort fuglehus samt den alm. beboelse fyldte matriklen.

foto IMG 7793 foto IMG 7794
foto IMG 7795 foto IMG 7796
foto IMG 7797 foto IMG 7798
foto IMG 7799 foto IMG 7800
foto IMG 7801 foto IMG 7802
foto IMG 7808 foto IMG 7810

Arkitektens trøst som gror op i det store grantræ, brugte Ove til  fugle med sort bestribning, som giver det et sidste pift.


foto helleOve har altid boet på Lolland. Siden sin 4 års fødselsdag harfoto ove han haft fugle i større eller mindre omfang. Sammen med 2 gode kammerater brugte Ove i sine ungdomsår al fritid med opdræt af fugle. Hans kammerater faldt dog fra, da deres kærester ikke kunne leve med de mange fugle. Ove var derfor noget beklemt, da han dengang skulle vise sin kæreste sit fuglehold. Han valgte, at meddele kæresten (hans kone igennem snart 50 år), at fuglene SKULLE være en del af hans liv. Helles bemærkning til dette var ”sikke arbejde de må give dig” Fuglene har så siden fyldt meget i familiens hverdag.

                            

Medens vi snakkede hørte vi tydeligt en masse lyde fra Oves store fuglehus. Der var en voldsom fløjten fra hans Fife Fancy og en kaglen fra hans Hollandske Dværghøns, som i øvrigt er den mindste race inden for dværghøns.

foto IMG 7767 foto IMG 7768
foto IMG 7785 foto IMG 7786



Ove har altid haft flere forskellige fugleracer.  Kanariefuglen har dog altid været en del af fugleholdet.

I en lang årrække havde Ove mange engelske undulater, hvor han udstillede de bedste. Flere gange opnåede Ove, at have den bedste fugl (best in show). Ove gav udtryk for, at regelsættet omkring bedømmelsen af undulater er bedre end vores. Hvis f.eks. udstillingens  4 bedste  undulater sidder i samme serie, så vil de blive kåret som udstillingens topfugle (1-4). I en årrække var Ove formand for undulatklubben ”Storstrøms Amt Undulatklub”.

I samme periode havde Ove også raceduer. Ud over at blive europamester et par gange og samtidig ”best in show” mange gange uddannede Ove sig til dommer.

Ud over den store interesse for fugle har Ove siden ungdomsårene også været aktiv inden for cykelsporten. Ud over at deltage i en masse løb i Danmark, rejste Ove sammen med andre ryttere rundt i Europa, hvor mange bjerge blev ”cyklet af”, bl.a. flere Tour de France ruter. For en del år siden på sin arbejdsplads faldt Ove ned fra et stillads. Ryggen blev alvorligt beskadiget og lægernes dom var meget klar – der var stor risiko for, at han ville komme til at sidde i en kørestol. Cyklen blev dog Oves redning. Fra at have store problemer med at komme op og af cyklen og kører ganske korte strækninger, fik Ove det bedre. Første halvdel af i år har Ove kørt ca. 6000 km på Lollands veje. Rygskaden giver dog stadig Ove mange problemer i arbejdet med fuglene og haven.

Som tidligere nævnt havde Ove altid kanariefugle som en del af fugleholdet. I de første år var Gloster kanarien den mest populære. Her udstillede Ove for første gang i 1979 og opnåede en ærespræmie. Efterfølgende har Ove haft andre kanarier lige fra den store yorkshire til farvekanarier. I dag er det dog den lille Fife Fancy, som fylder burene. ”Den er utrolig tillidsfuld og meget harmonisk” bemærkede Ove. På en stor tavle i fuglehuset kan man få et overblik over de mange topplaceringer Ove har haft igennem de år han har udstillet, heriblandt er der flere Danmarksmesterskaber.

foto IMG 7765 foto IMG 7771
foto IMG 7775 foto IMG 7773
foto IMG 7776 foto IMG 7777
foto IMG 7778 foto IMG 7779



Her og nu har Ove ca. 80 Fife Fancy, hvoraf de 45 er årsunger (grøn/broget/gul). Ove har ca. 60 ynglebure og flere voliere i det store fuglehus. Ove giver udtryk for, at han ganske givet fremadrettet fastholder Fife Fancy i fuglehuset.

foto IMG 7811 foto IMG 7813

foto IMG 7814

For 10 år siden tog Ove initiativ til at starte Lolland/Falsters Kanarieklub. Her og nu er der ingen aktiviteter i klubben. Man har dog ikke ønsket at lukke klubben, men håber at interessen for kanariesporten øges igen.

Vi snakkede om utøj, frøblanding, yngleperioden og meget andet. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, som Ove dog sluttede af med at sige, at han var meget glad for udstillingsformen i Korup -  ”den faglige del ved at overvære bedømmelsen og den sociale del er bare i top”.

Tusind tak til Helle og Ove for stor gæstfrihed.

Tekst: Ole
Billeder: Jytte

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.