Dansk Border & Fifeklub

MAIBRITT OG HENRIK

Henrik har via mail svaret på spørgsmål om familiens Fife Fancy opdræt.

Familien (Maibritt og Henrik samt 2 døtre) har bosat sig i en dejlig villa midt i byen Fakse Ladeplads.

Ud over de mange fife fancy kanariefugle har familien en labrador og 4-5 høns.

Det er Maibritt, som i hverdagen er ”kaptajn” i forbindelse med de mange praktiske opgaver, som hører hverdagen til med ovennævnte dyrehold – det kan være at indfange bortløbne høns fra nabohaverne og ikke mindst de mange arbejdsopgaver i fuglestuen. Henrik er kaptajn på søen; idet hans arbejdsplads er på verdenshavene, hvor han har ansvaret for at skibet kommer sikkert i havn.

I Dansk Border og Fife Klub er Henrik sekretær, hvor en vigtig opgave er at skabe kontakt  til andre specialforeninger rundt om i Europa. På dygtig vis har Henrik fået etableret et internationalt netværk, som vores forening har glæde af. Via netværket modtager Henrik f.eks. foreningsblade med artikler, som han oversætter.

Senest har Henrik været i kontakt med relevante personer/foreninger i Belgien og Italien med henblik på et  givende og udviklende samarbejde.

NU TIL MINE SPØRGSMÅL OG HENRIKS SVAR.

Historien omkring dit fuglehold.
Vores fuglehold blev startet i flere tempi. Jeg tror det første spæde forsøg var tændt af lejlighedsvis pasning af svigermors undulat. Vi endte op med at købe en lille undulatunge til os selv.  Desværre døde denne i en meget tidlig alder til hele husstandens sorg.
Det blev derfor besluttet, at så snart vi flyttede til en større lejlighed, ville begge børn blive begavet med hver deres fjerede ven. Dengang gik Maibritt og jeg og legede lidt med ideen om at arbejde med zebrafinker. Imidlertid trak de gule kanariefugle betydelig mere end de små grå uanselige fugle i naboburet.
Så kanariefugle blev det. En i hvert børnekammer der lystigt fløjtede til hinanden. Som det gik moderne unger dengang såvel som i dag, mistede de hurtigt interessen for det nye ”legetøj”.  Min kone og jeg blev derimod mere og mere interesseret i kanariefugle og inden vi så os om, havde vi fået bygget en lille fin voliere på altanen.

Vi kunne dog hurtigt se, at der skulle mere til, så projektet blev udvidet. Vi endte op med at have en dejlig udendørs altan-voliere på 1,2 meter i bredden, 0,35 meter dyb og 2,20 meter høj. Nu følte vi, at vi var ”klar” til at træde ind i kredsen af top-opdrættere i Danmark. Vi blev meldt ind i DKK, gennem hvilken vi fik kontakt med en af de store inden for Fife Fancy, nemlig Folmer Bang. Han er jo en gentleman og har altid tid til at hjælpe et par spirende opdrættere med at komme i gang. Hos ham købte vi så to Fife hanner til en rimelig pris. Hold da helt op hvor kunne de to fugle fløjte. Det var så det klingede mellem boligblokkene - jeg kunne høre dem flere karreer væk, når jeg var på vej til eller fra børnehaven sammen med ungerne. Engang fortalte underboen mig, at det var de mange solsorte i kvarteret, som sang så voldsomt. Jeg gav ham naturligvis ret, om end jeg vidste bedre. Havde han vidst, at det var mine kanariefugle, der kunne yde så mange decibel, havde han nok klaget.

En af de gange jeg var på arbejde slap en af de gule kanariefugle ud under fodringen.  Børnene begyndte straks at bebrejde moderen omkring denne flugt fra volieren.  Dette udviklede sig så til  scenariet, hvor Maibritt drønede rundt i gården for at genfange bæstet. Ejendommens beboere havde nu opdaget, hvad der skete og fulgte jublende og højlydt med i jagten fra altanerne. Desværre endte det med at fuglen fløj bort for stedse under sukken og ohhh! ,fra de mange tilskuere.

Det eneste som lykkedes rent avlsmæssigt i Allerød var det pariser frise’ par vi havde fået lov at købe af Niels Ole Christensen i Nysted. Det var nu gode fugle, lavet af en af Danmarks bedste opdrættere.

Nuvel, som de fleste ved, så flyttede vi til Faxe Ladeplads. I og med vi købte hus, var der nu betydelig større muligheder med fuglene. Der blev bygget voliere og indkøbt yngle- og udstillingsbure. I dag er vi stadig engageret med fife fancy. I og med vi begge har arbejde samt børn i skolealderen, er der en vis begrænsning for, hvor meget tid vi kan afsætte til sporten. Alligevel har kanariefugle høj prioritet på vores kalender.  

Fortæl om dit nuværende fuglehold -  hvorfor fife fancy, beskrivelse af den fysiske ramme, gode erfaringer, uheld osv.

Vi har 18 ynglebure samt tre voliere. De tre voliere hænger sammen.  Nummer 1 er den indendørs i garagen. Denne er i direkte forbindelse med nummer 2 og 3, som er to udendørs voliere, hvoraf den ene er åben, mens den anden er lukket og isoleret. Nummer 2 og 3 er permanent i forbindelse med hinanden, mens nummer 1 kan isoleres fra 2 og 3.
Med tiden taler vi om at udvide med en kæmpe udendørs voliere. Dette forbliver dog indtil videre en dagdrøm.

Pt. arbejder vi med mellem 50-75 fugle. Normalt satser vi på at have omkring 12 par ved hver ynglesæson. Vi har godt nok ynglebure til flere, men vores erfaring viser helt klart, at man skal være meget omhyggelig med sin logistik. Vi plejer at flytte ungerne fra forældrene, så snart det kan lade sig gøre.  Herfra ryger de over i et ”bandit-bur” (kassebur),  hvor de går sammen med en masse andre unger. Når de er færdige her, sender vi dem videre over i den indendørs voliere, hvor de skal være indtil de er helt udvokset. Først på et meget sent tidspunkt bliver de sat sammen med de andre voksne i de to udendørs voliere.  

Systematikken i vores fugleopdræt bygger på et hjemmelavet opdrætsskema. Det har vi brugt i flere år. Ind i mellem prøver vi at finde et bedre system, men vi ender altid op med at bruge det samme. For at holde styr på igangværende opdræt har vi en stor white-board hængende i garagen, hvorpå vi holder løbende øje med alle yngleburene.

Meget af arbejdet med vores hobby er delt op i, hvad vi er bedst til, samt hvor i verden jeg befinder mig.  Maibritt er nok den bedste til det rent praktiske. I mine øjne er hun fuldt på højde med de fleste af top- opdrætterne i Danmark.  Hun er meget dygtig med fuglene. Lokalt er det ikke ualmindeligt, at hun bliver konsulteret af andre fuglefolk omkring det ene og andet. Engang havde en opkøber en frossen død fugl med i bilen, for at hun skulle bestemme dødsårsagen. Jeg står for det mere teoretiske, men hjælper naturligvis med hvor og når jeg kan.

Yngleperioden

Yngleperioden bliver ofte sat efter, hvilket tidspunkt jeg er hjemme på, hvis det ellers er  muligt. Vi vil ofte gerne sent i gang, men når først januar måned løber ud, kan vi dårligt vente med at komme i gang. Vi bruger som regel en måneds tid på at lyse fuglene klar. Derefter går det slag i slag med at parre fuglene op. Det er en hektisk tid, som vi dårligt vil undvære alligevel. Men når vi når midten af maj, har vi som regel fået nok.
Vi fodrer ungerne med en blanding af 25 % frøblanding, 30% couscous, 30 % ægge foder og 15 %  frisk broccoli. Yderligere tilsætter vi ofte lidt grit og mineraler.

Kun fantasien sætter grænser..............

Henrik har mange perioder på søen, men Maibritts store interesse for fugleholdet, gør det muligt for dem at dyrke denne fælles interesse.

En stor tak til Henrik for hans beredvillighed med ovennævnte besvarelser.

Spørgsmål: Ole