Dansk Border & Fifeklub

Artikel: Cage & Aviary Birds – 08-08-2012

Af Brian Keenan

Oversat: Henrik Holm

Bure, design og helbred

Er traditionelle UK-design kanariefuglebure det bedste for vore kanariefugles helbred? Brian Keenan vurderer mulighederne.

Kanariefugle er relativt hårdføre og har været holdt af Engelske opdrættere i bure lavet af træ i mange generationer.

Det normale bur design er afprøvet og testet: En rektangulær kasse med et metal eller plastik forsats. Normalt lavet som enkelt, dobbelt eller tredelt ynglebure adskilte med solide vægge. Bur størrelsen varierer efter arten af kanariefugle, men designet er mere eller mindre det samme, som vores bedsteforældre brugte.

Når jeg stopper, er det for at vurdere de sygdomme vores fugle er mest udsat for specielt under ynglesæsonen, hvor specielt mide angreb, sygdomme som sort plet og tarmsygdomme topper listen. Hver forårsaget af mikroskopiske organismer fra hvem æg kan overleve mange måneder på gulvet og i sprækker på buret usynlige eller næsten usynlig for det blotte øje.

Disse organismer er næsten umulige at udrydde med almindelige rengøringsmidler eller de kendte voliere og husholdnings rengøringsmidler. Yderligere kan alt dette let blive indtaget af kanariefuglene, når de spiser spildte frø, opmadningsfoder, grit eller lignende.

Generelt synes vores fuglestuer at være større end vores bedsteforældres. Vi har derfor også ofte flere fugle som en konsekvens deraf, og bruger derfor mindre tid på den enkelte fugl.

En anden ting er, at den gode gammeldags brug af ”Kreosol” var i stand til at nedbryde overfladen på mider og mikroskopiske æg som herved reducerede antallet af kanariefuglesygdomme på vores bedsteforældres tid.

”Kreosol” i sin originale form bliver ikke lavet mere og praksis med at dyppe pindene i stearin vil nok møde nogen modstand hos den moderne opdrætter. Jeg kunne give yderligere eksempler, men det er helt klart, hvis man holder det op mod ovenstående, at der er to presserende problemer for nutidens opdrættere: Hvordan man skal bekæmpe de mikroskopiske fjender og hvordan man arbejder med sin fuglestue på en mere effektiv måde.

Der er et tiltagende antal af receptpligtig medicin i butikkerne til bekæmpelse af fuglesygdomme og en forvirrende vifte af behandlinger mod mider. Ikke desto mindre skal der stadig være plads til grunding eftertænksomhed om, hvordan vi arbejder med vores fugle og de forhold hvorunder vi holder dem. Helbred og hygiejne går hånd i hånd og begge aspekter må undersøges, hvis man skal bekæmpe sygdomme og vedholde et effektivt fuglehold.

Når man kikker på de bure der bruges på Kontinentet og sammenligner dem med dem der bruges i UK og Irland er forskellen let at se. Fx er forsatsen designet til at kunne holde foderskålen modsat de Engelske foderskåle der sættes i bunden.

I årevis har vi troet, at det åbne trådnet bur var bedre til varmere himmelstrøg og måske uanvendeligt til Engelsk klima. Måske skulle vi genvurdere vores beslutning. Det kan tænkes at de alternative metoder giver bedre løsninger for helbred og sundhed end de metoder vi nu i flere generationer har brugt uden at sætte spørgsmål ved samme.

Et fuldt metaltrådsbur som har bund af metaltråd er måske en bedre løsning end de trækassebure vi bruger i UK. Åbne bure giver færre gemmesteder til mikroskopiske fjender og er lettere at rengøre, desinficere og vedligeholde.

Når et trådnet bliver sat over bunden af buret er fuglene ikke udsat for at stå på en beskidt bund og flytte dele af denne til pindene eller prikke i foder fra en beskidt bund, når de har lyst til det. Fuglene bliver med denne fremgangsmåde mindre udsat for mikroskopiske indvandrere hvilke udgør hovedproblemet for engelske opdrættere. Hvis man yderligere bruger et papir rulle system til bunden, kan man fornemme at fuglenes velbefindende bliver taget meget alvorligt i andre lande.

Mens det springende punkt, når man gør sig sådanne overvejelser, er udgifterne til samme, så er der alligevel lette og billige løsninger til dette design. Et wire eller plastik trådnet udsat over bunden i et eksisterende trækassebur ville med det samme fjerne mulighederne for at fuglene kommer i kontakt med ekskrementer. Metaltråd, stofnet eller en gammel forsats kunne bliver skåret til at passe og så støttet få cm over bunden med små klodser. Dette kan let blive afprøvet i et par bure.

Bagdelen kunne være lidt større foderforbrug og et ekstra fodertrug til grit. Også en mulighed for at fuglene kunne skade et ben på nettet, hvis den blev forskrækket, selvom dette ikke er noget man kender på kontinentet.

Hvis man ser på fordelene vil trådnettet i bunden forhindre at affald bliver spredt i fuglestuen. Fuglene vil blive længere på pindene i stedet for at bruge tid i bunden og vil kunne holde sig selv renere. En ekstra pind kan være nødvendig, men generelt set vil skidt ikke så let blive flytte fra bund til pind. På lang sigt skulle det, som det er hensigten, give bedre helbred og vil kun koste lidt ekstra.

Hvad er ellers nødvendigt? Burstørrelse, indvendig elle udvendig redekasser, ungbure og den myriade af andre ting som vi pt tager for givet. Alle disse vaner og procedure bør overvejes i jagten efter helbred, renlighed og forbedrede yngle resultater.

Jeg tror ikke på, at det er udover producenternes evne at fabrikere og designe en række ”plug and play” bure der tilgodeser moderne materialer, der hjælper opdrættere med at bygge, designe, adskille og samle burene på mange forskellige måder ved hjælp af et antal reservedele. På samme måde som LEGO har gjort det i årevis.

En ting er dog sikkert, at den fabrikant der først kommer på markedet med et design, der hjælper den moderne opdrætter med givtige løsninger vil have chancen for at kunne danne standard for fremtidige buropsætninger.

ÅBNE BURE MOD TRÆKASSE BURE

Jeg er åben for fordele og bagdele ved både åbne tråd bure og lukkede kassebure.

Imidlertid kan jeg ikke se,at man ikke med en smule opfindsomhed kan have metaltråd på både bag og forside af kasseburene for på den måde at kunne få mere lys ind i den lange vinter.

Yderligere kunne man have en væg, man satte op under ynglesæsonen for at give lidt privatliv til hvert par. Dette arrangement kunne også sikre at hunnerne ikke så hannerne inden parring og på den måde fik etableret et forhold på afstand.

Brian Keenan