Dansk Border & Fifeklub

Kanarieskind.                       skrevet af


Fra den gamle Racekanarieklub, R.K.K., ligger der en samling meget interessante kanarie skind. Skindene er indsamlet i perioden fra før 1940 til 1973, hvor det sidste skind blev forarbejdet.

At skindlægge nogle af de bedste eksemplarer af en farve eller en race, kan umiddelbart lyde som spild af godt avlsmateriale. Men disse, ofte pragteksemplarer, blev flittigt brugt i avl og først skindlagt efter, at der rent genetisk var sikret nogle individer til at videregive den værdifulde arvemasse.

Udover at lægge de meget smukke individer i skind, blev også helt almindelige gennemsnits fugle i forskellige farver lagt i skind til fremtidens beskuelse. Meningen med dette var, at følge udviklingen gennem en årrække. Der er orange skind fra før 1960, der, sammenlignet med nutidens røde, fortæller meget om udviklingen på blot dette ene område.

Når bølgerne gik højt på R.K.K.'s skue om en fugls kvalitet i forhold til tidligere fugles kvaliteter, har det været brugt at tage kasserne med de gamle skind frem og sammenligne bundfarve, bestribning eller afblegning.

De farver R.K.K. arbejdede med, var de klassiske farver: Grøn, blå, guldisabel (også kaldet cinnamon), og sølvisabel samt disse farver afbleget, hvilket vil sige grønagat, blåagat, guldagat og sølvagat. Andre farver kunne ikke udstilles.

Man har igennem tiden ændret navnene på de forskellige farver således at:

Grøn svarer til det, vi i dag kalder sort/gul

Blå svarer til sort/hvid Guldisabel svarer til brun/gul

Sølvisabel svarer til brun/hvid

Grønagat svarer til agat/gul

Blåagat svarer til agat/hvid

Guldagat svarer til isabel/gul

Sølvagat svarer til isabel/hvid

Sølvisabel & Sølvagat	Blå & Blåagat	Grønagat	Sølvisabel

Et skind, som vist på billedet, er ikke på en opsats, men er udstoppet med fyld, der giver en krop.

I forbindelse med Specialklubbernes Landskåringsskue i Valby skrev Aftenbladet den 19.1.1957: "Trefarvet kanariefugl første gang i Norden". Samme dag skrev Politikken : "Askepot mellem 500 fornemme" og "Sjælden mutation paa Specialklubbernes Fugleudstilling".

"En hollandsk dommer, distriktskommisær J. Brockhuizen, er hentet op for at udtale sig om de 500 som er de fineste fugle i Danmark". Sådan skrev to store aviser som overskrift om udstillingen.

Desværre var "Askepot" ikke noget ekstraordinært for den hollandske dommer, der mente, at det var tilfældighedernes spil.

trefarvet kanariefugl	trefarvet kanariefugl

De følgende år forsvandt interessen for denne sjældne variant. I dag er der to skind tilbage af noget, der kunne være blevet til noget meget spændende. Den ene af forældrene til "Askepot" var en importfugl og det var ikke ualmindeligt at finde eksemplarer af trefarvede blandt Border og Yorkshire i denne periode. Ved senere forespørgsel i England havde de helt gamle opdrættere hørt om varianten, men ingen havde set den. Skindet, som her er afbilledet, er måske det eneste af den trefarvede kanariefugl.

Et andet meget interessant skind er af en guldisabel (brun/gul) skindlagt i 1973. Bundfarve er så rødbrun og varm, som den rødbrune farve i det inderste af blomsten på en pinselilje. Farven er som sådan beskrevet i de gamle engelske bøger om farven, cinnamon.

Skindene er noget medtaget,	men se farven!

På JFKK's udstilling skrev den hollandske dommer om fuglen, at der havde været rødfaktor fugl krydset ind. Her kom de gamle skind endnu engang til hjælp. Forskellen på de to farver er særdeles tydelig, idet den brune er meget varm og en rødfaktor fugl er kold/tør at se på.

Farven er i dag meget sjælden, men findes dog en sjælden gang på udstillinger i England.
Det er meget vigtigt, at opdrættere med sjældne varianter ikke lader sig påvirke af de standarder, der er udarbejdet til brug for dommere, der også kun må dømme indenfor faste rammer.

Det er vanskeligt at se eksteriøret på racen på skindene, men det fremgår tydeligt, at en Yorkshire på det tidspunkt var væsentlig mindre og særdeles slank.

Yorkshire fra ca. 1950	Yorkshire fra ca. 1950

I R.K.K. var der klasser for bastardopdræt, så derfor ligger der også skind af disse krydsninger, som for eksempel Grønirsk x kanariefugl.

Grønirsk x kanariefugl

Den gang var det helt almindelig i Danmark at krydse kanariefugle med andre fugle - som det i øvrigt er i det meste af Europa i dag. Mange har oplevet et sådan tilfældigt kryds, men skal det laves som et seriøst opdræt, er det meget vanskeligt, derfor bliver det måske ikke lavet i Danmark mere - det er simpelthen for svært for os. Bastardopdræt kan i øvrigt heller ikke udstilles i Danmark.

Dimorfe (mosaik) fra ca. 1950

Denne unikke samling af skind, ca. 200 stk., stammer fra S. E. Poulsen, som allerede sidst i 30'erne begyndte at skindlægge individer, som var specielle i eksempelvis farve. Senere bidrog mange af medlemmerne i RKK med fugle til samlingen.