Div. artikler
DOPING skrevet af Henrik Holm
Vi har brugt doping. Nu må det frem, vi kan ikke holde det for os selv. Dopingspøgelset har stukket sit store grimme ansigt frem i dansk kanariefugle sport.
Gennem en lang årrække har vi brugt præsentations fremmende midler til vore fugle. Dette ene og alene for at opnå topresultater ved de forskellige stævner. Ydermere har vi brugt unaturlige opdrætsmetoder for at øge antallet af unger.
Det startede nok med, at vi ikke fik lige så mange unger på pind, som de andre opdrættere. Vi opdagede, at det nok skyldes, at nogle af forældrene ikke var lige flinke til at fodre deres unger. Fra en erfaren opdrætter fik vi fat på et booster-pulver, der kunne holde ungerne i live et par dage mere vha. håndfodring, indtil forældrene selv fandt ud af at fodre deres unger. Hvis forældrene så ikke fik gang i fodringen, kunne vi så selv forsætte håndfodringen indtil ungerne var store nok til selv at spise.
Desværre viste det sig, at flere og flere fugle de efterfølgende år havde problemer med at holde deres unger i live samtidig med at kvaliteten var dalende. Fra en erfaren opdrætter fik vi råd omkring et super vitamin produkt, der holdt ungerne på pinden og forbedrede deres fjerpragt.
Vi havde nu kun få rigtig gode fugle og slet ikke nok til at holde os selv forsynet. Vi blev derfor tilrådet at forsætte avlen tættere på familie - stammen for at opretholde den høje standard. Dvs. far til datter og søn til søster. I og med vi kørte forældreparrene så tæt på hinanden, fik vi så nogle unger, der havde mistet meget af deres resistens. Dette blev imidlertid ordnet med et ekstra tilskud af antibiotika fra en udenlandsk kontakt.
Ovenstående er jo alt sammen galt og en sikker nedadskruet spiral, der sikrer, at vi til sidst slet ikke vil kunne få unger uden at ty til endnu grovere midler. Det er sørgeligt at nogen lader sig diktere af kvantitet i stedet for kvalitet og ikke accepterer den tid som avls resultater bør tage. Ofte i forsøg på at springe det første og mest vigtige led over i vores avlsarbejde, nemlig at sørge for at vi har nogle robuste sunde fugle, der selv kan passe deres afkom. Først når det er opnået, bør man arbejde videre med de andre og i virkeligheden mindre vigtige detaljer.
Nu bør vi naturligvis efter denne bekendelse både trække os fra videre kanariefugle avl og tilbagelevere vores præmier og sige undskyld. Det bliver dog ingenlunde tilfældet. Vi forsætter med at bruge doping og unaturlige avlsmetoder, men vi har i sinde at reducere vores doping forbrug udvise bedre etik, når vi avler og lader udviklingen ske i et bedre tempo. Man kan jo som alle ved ikke stoppe en misbruger momentant, men må prøve sig frem med en gradvis afgiftning, nedgearing og forståelse for bl.a. Darwins teori omkring overlevelse af den stærkeste.