Dansk Border & Fifeklub

Sådan får man stærke kanariefugle-unger.
Gammel artikel fra ca. 1975

Hvad kan jeg gøre for at få et levedygtigt kuld kanarieunger?

J.M.
Svar: Et stærkt kuld kanarieunger kan man få på følgende måde, råder Steffen Brandt Christensen, Åbyhøj, kanarieopdrætter i 17 år.
Når hunnen har lagt det første æg, fjernes det, og et plastæg eller noget andet rundt i samme størrelse lægges i reden.
Hunnen lægger normalt et æg hver dag fire til seks dage i træk. Hver dag fjernes det rigtige æg, og plastægget bliver tilbage.
Så længe hunnen hopper rundt i buret og ikke gør tegn til at lægge sig fast på reden, er der flere æg på vej
Når hunnen ikke vil lægge flere æg, får hun alle sine egne æg under sig, og plastægget fjernes.

Hendes egne æg har i de forløbne dage været anbragt i et glas. Et tykt lag vat på bunden, så æggene med lidt vat imellem og et lag vat over. Låget skrues på. Der skal være huller i låget, så der kan komme luft til æggene. Glas til Nestle børnemad er udmærkede til formålet.
Glasset med kanariehunnens æg står på en hylde eller et andet sikkert sted. Glasset vendes morgen og aften som et timeglas. Hunnen vender jo også selv sine æg i reden.

Når fuglen har ruget 12 til 14 dage kommer alle unger samtidig, er lige stærke og får derfor lige meget mad.
Hunnen giver dem kromælk de første dage. Hannen hjælper som regel med til at fodre. Hvis parret skilles, før kuldene er i vej, får hunnen ekstra travlt med at fodre, og det kan godt slide meget på hunnen.

To dage før æggene er udrugede, får de voksne fugle æggefoder sammen med frøet. Der er hårdkogt æg, most sammen med lidt rasp eller tørret, knust franskbrød samt gerne lidt druesukker. Denne blanding får de voksne fugle i hele den periode, de fodrer unger, det vil sige en måneds tid.

Når ungerne er 14 dage gamle, har de dun, og hunnen begynder at forlade reden.
Når ungerne er tre uger gamle, begynder fjerene at vise sig, og ungerne står på redekanten. Reden skal sidde så lavt, at der ikke sker ungerne noget, hvis de hopper ud fra reden.

Det kan ikke lønne sig at putte disse unger tilbage i reden. De kan godt bo på bunden af buret. Ofte vil hannen tage sig af dem, mens hunnen lægger sig i reden hos de andre unger.
Efterhånden kommer alle unger ned på burets bund, efterligner forældrene og går og pikker i det frø, der er faldet ned på buret bund og lærer at klare sig.

Efterhånden gives tilskud af tremmerne eller nettet.

Hvis forældrene for tidligt forlader ungerne, kan man selv fodre ungerne med en engangssprøjte, monteret med ventilgummi, der stoppes ned i ungernes kro.
Ventilgummiet sættes på sprøjten for at fuglen ikke skal blive kvalt af mad i luftrøret. Ventilgummiet skal nemlig ikke blot ind i fuglens næb, men helt ned i halsen. Ventilgummiet rammer automatisk spiserøret, der er større end fuglens spiserør.
Fodreret kan være æggefoder. Ungerne skal helst have mad hver 3. eller 4. time.

Et godt rederåd: Redemateriale må aldrig være længere en 4 cm langt. Nogle bruger tvist, der består af lange tråde. De kan vikle fugle og pind ind i spind, så fuglen kommer til skade.

Solsort i pleje.
Vi har fundet en solsorteunge, der var skubbet ud af reden. Vi har haft den i pleje nogen tid, og det er gået fint med en kost bestående af orm, brød, kattedåsemad, vand og hvad vi ellers kan se, de voksne samler til deres unger.
Men kan ungen nu klare sig selv, hvis vi bare slipper den løs? Er sådan en unge oplært af sine forældre til at finde mad og spise eller er det instinkt?

B.B.
Svar: Når ungen kan flyve, kan man roligt slippe den ud, den skal nok klare sig, siger dr. Poul Bondesen, Naturhistorisk Museum i Århus.
Det kan måske lette overgangen, hvis familien lægger lidt af den sædvanlige kost ud til fugleungen, helst et sted, der ikke er truet af katte, men alligevel tilgængeligt for solsorteungen.
Fugleunger fodres af deres forældre i den første tid, fordi ungerne bruger nogle bestemte tiggebevægelser og lyde. Disse bevægelser og lyde aftager med tiden, og til sidst må ungerne klare sig selv og finde deres mad.
Når ungerne kan gøre det, skyldes det måske delvis, at ungerne ser, hvor og hvordan forældrene finder mad. Noget er formentlig instinkt. Men fugleungen kan jo også se, hvordan andre solsorte bærer sig ad.
Normalt skal man lade solsorteunger være, selv om de er skubbet ud af reden. Ungerne fodres alligevel af forældrene.
Hvis en solsorteunge er faldet i en lyskasse eller et andet upraktisk sted, så kan man løfte ungen op og sætte den i nærheden af reden eller i en busk. Den skal nok skrige og råbe, så forældrene eller en anden solsort sørger for, at den får noget mad.
Solsorteunger er altid udsat for at blive jaget af katte, hvad enten de er faldet ud af reden, er flyvefærdige eller sættes ud fra en familiepleje.
Det er en solsorterisiko, som man kan mindske ved at holde sin kat i god foderstand. Så har katten nemlig ikke samme lyst til at spise fugle.
Dyrebrevkassen besvarer alle slagt spørgsål om dyr. Skriv til: Dyrebrevkassen, Jyllandsposten, 8260 Viby J.