Dansk Border & Fifeklub

Så gik den ikke længere !               Af Arne Petersen

I efteråret 2011 havde Kolding Kommune en række annoncer i de lokale blade om at man kunne søge ”tilgivelse”, såfremt der gennem årene var blevet opført/tilbygget noget på ens grund uden at der var søgt byggetilladelse. Gevinsten ved at angive sig selv var, at man ikke ville få en bøde for den manglende ansøgning. Dette ville kun de som kommunen af egen drift opdagede.

I kvarteret var snakken livlig mellem de forskellige beboere. Skulle man selvangive? Eller tage chancen og håbe på, ikke at blive ”taget”.

Jeg besluttede, at det nok var bedst at søge tilgivelse. Så jeg kørte en dag ned på forvaltningen for at drøfte sagen med en medarbejder. Hun var meget konsekvent  -  du kan godt gå hjem og bl.a. bryde dit fuglehus ned, sagde hun. Beskeden var naturligvis meget nedslående. Kort efter fik jeg besøg af Erling Nissen, som også er medlem i fugleforeningen. Han ville også søge tilgivelse, og havde taget kontakt til en bygningskonstruktør til at føre snakken med kommunen. Jeg tog kontakt til samme person, og han mente nok, at vi kunne komme igennem med en dispensation.

I starten af februar 2012 fik jeg et brev fra kommunen om at man bekræftede, at jeg inden ansøgningsfristens udløb havde søgt om lovliggørelse af diverse bygninger.

I dagspressen kunne vi så læse, at kommunen var ved at blive væltet af ansøgninger, og at der kunne gå nogen tid før vi ville høre nærmere.

2013 gik uden at vi hørte noget til sagen, men så en af de første dage i 2014 kom der en mail om, at man gerne ville have gentaget ansøgningen og genindsendt en del supplerende materiale bl.a. tegninger.

Dette blev gjort, og månederne gik igen uden at der skete noget.

I mellemtiden havde jeg solgt alle mine lorier, og ville nu i gang med bl.a. kanarier. Dette krævede dog en del ombygning af fuglehuset for at det ville blive optimalt.

Jeg tænkte, du kan godt gøre dette, du hører nok aldrig fra kommunen alligevel.

Det hele var på plads i april måned, og glad var jeg.

På en dejlig solskinsdag i august måned fik jeg så et telefon opkald . Det var Kolding Kommune  -  man ville gerne besøge mig i anledning af min ansøgning fra 2011.

Dette blev så aftalt til den efterfølgende fredag, hvor kommunen mødte op med 2 medarbejdere, og vi gik om i haven for at besigtige ”problemet”. Den første kommentar der kom var  -  ja det generer jo ingen.  Kollegaen slog op i sagsmappen og oplyste, at problemet var at der var bygget mere end 12 m nærmere end 2,5 meter i skel. Derudover var byggeprocenten højere end 30%.

Det gamle anlæg

De rare mænd kom så med flere forslag til, hvorledes jeg kunne redde situationen bl.a. at jeg kunne flytte fuglehuset længere ind på grunden. Man ville så se stort på at byggeprocenten var højere end 30%. Ja, det var da et forslag. Jeg kunne desværre ikke se det sjove i situationen, men udbad mig en uges betænkningstid.

Der kom også forslag om, at købe nogle kvadratmeter grund af min bagbo. Jeg syntes, at det ville være en dyr løsning, og måske slet ikke mulig.

Da kommunefolkene var gået gik jeg ind til min kone og spurgte om hun var klar til at flytte?  Det var hun ikke, og så måtte vi i gang med at tænke mange nye tanker. Skulle jeg overhovedet fortsætte med fugle?

Min kone kom så med tanken om, at flytte fuglene ind i et 18 m2 stort hobbyrum bag garagen. Efter nogen betænkningstid var jeg med på ideen, og planlægningen begyndte nu  -  jeg kunne se fremad igen.

Da ugen var gået, tog jeg ned til kommunen for at meddele, at jeg ville bryde fuglehuset ned. Jeg havde nogle spørgsmål til evt. fremtidige overdækkede volierer, og alt kom på plads. Jeg fik nu en frist til udgangen af april 2015, hvor kommunen vil besøge mig igen, for at se om jeg har fået fuglehuset brudt ned. Og de skal være så hjertelig velkommen. Når jeg skriver dette kan nogle måske foranlediges til at tro, at jeg er lidt bitter på kommunen. Det er jeg dog ikke. Vi har herhjemme gået og talt om, at det måske var godt nok, at vi kom i gang med oprydningen nu, hvor vi stadig kan. Min kone var inde på, at jeg måske burde medbringe en buket til den kommunale medarbejder, som tak fordi han fik os til at nytænke situationen.

Vi startede med at rydde hobbyrummet. Noget blev sat midlertidigt ind i garagen, hvor det for øvrigt stadigt står, og meget andet blev læsset på traileren og kørt på forbrændingen. Der skulle brydes nogle skillevægge ned, og jeg kunne se, at det var nødvendigt, at sætte et nyt loft op.

Svigersønnen blev tilkaldt, og sammen gik vi i gang med at indrette rummet og sætte bundrammer op til kasseburene. I mellemtiden havde min kone gjort samtlige bure rene, medens fuglene var henvist til en udendørs voliere. Vi fik taget kasseburene ind, og  disse blev indrettet med lys og gjort klar.

Resultatet synes vi selv er blevet ganske godt, men det har også trukket tænder. Nu skal vi så endnu engang igennem en runde på hylderne, for at se om vi så kan få plads til det som står på gulvet og venter på at blive sat på plads.

Herefter er det tid til  ”the final countdown” med nedbrydning af det gamle fuglehus og volierer. Det vil også give varmen endnu engang, inden alt er kørt på forbrændingen.

Nej hvor vi glæder os til, det hele er overstået  - og  kommunen har bestemt, at det skal være senest ved udgangen af april måned næste år.

Er der en morale, må det være  -  sørg for dine tilladelser er på plads fra starten. Du vil blive indhentet undervejs  -  før eller siden.

Arne P