Div. artikler
Hvad man skal tage sig i agt for ved voliere- og fuglehusbyggeri? skrevet af Jørgen Erik Pedersen
Har man længe gået med tankerne om at udvide ens voliereanlæg eller fuglehus, ja måske har man slet ikke haft voliere eller fuglehus, men har stor lyst til et sådan anlæg, følger her nogle oplysninger, som kan være rare at have læst før man begynder. Jeg ved godt, at for nogen er der ikke langt fra tanke til handling. De går straks til den stedlige tømmerhandel og forsyner sig med de nødvendige materialer og går i gang uden dybere overvejelser. Andre er mere besindige og bruger mere tid med planlægning og indsamling af den fornødne viden på området.
I dag er det ikke bare at gå i gang, men mange ting der skal afklares, før det første søm slås i. Som noget af det første ville jeg aflægge de stedlige byggemyndigheder et besøg med mine ideer for at høre, hvad de og Landsbyggeloven siger til dem. Vedtægter i den lokale grundejerforening og om der er særlige servitutter for området skal også undersøges. Med hensyn til, hvad der står i Bygningsreglementet gældende for småhuse, kan man gå på nettet www.svanebyg.dk for at læse, hvad der står der. En ikke uvæsentlig detalje er at have konfereret ideen af med den hjemmeboende familie.
Har man nu fået forhåndstilsagn fra disse instanser er tiden inde til at begynde med at nedfælde ideerne på papir. Fra Teknisk Forvaltningens side ved jeg af erfaring, at de stiller krav om maksimum antal meter i skel (12 meter for alt, hvad der ligger tættere end 2,5 m til skel) og at højden ikke må overstige 2,50 m. Mht. bygninger i skel kan der være forskellig opfattelse af, hvad der betragtes som bygninger. I kommunerne betragtes voliere med overdækning som bygninger, også selv om der ikke er støbt fundament. Voliereanlæg uden overdækning betragtes i nogle kommuner ligeledes som bygninger, hvor imod disse ikke betragtes som bygninger i andre kommuner og derfor gerne må ligge i skel. Endelig skal man være opmærksom på at grundens udnyttelsesgrad ikke overstiges for den samlede bebyggelses lovlige procentsats. Detailplanlægningen kan nu begynde. Dog er der nogle valg, der skal træffes, inden optegning og endelig målsætning af planer kan gå i gang. Der er materialevalg: Mange af de forskellige byggematerialer går op i moduler, og indrettes byggeriet efter disse, kan der spares mange materialer og dermed penge. Ligeledes når det gælder valg af voliereopbygning: Skal det være færdigkøbte standardelementer eller færdigproducerede elementer efter mål(hvilke er noget dyrere)? Vælger I selv at fremstille rammerne, er det mest volieretrådens bredde, som er bestemmende. Dog er det forholdsvis nemt at tilpasse tråden i den ønskede bredde.
Når det gælder sikkerhed, er der en ting, som er påkrævet, nemlig en eller flere sluser, således der ikke er direkte adgang fra voliererne til det fri. Af yderligere sikringer, der ikke er påkrævet, men som giver en tryghed er rottesikring og rovfulgesikring. Mod rotter nedgraves plader af uorganisk materiale eller støbes et fundament som går ca.60 til 70 cm i jorden. Herpå kan selve voliererammerne sættes. Er man plaget af rovfugle vil dobbelt trådnet med ca. 4 cm. afstand i front og i tag være at anbefale.
Selve udformningen af voliererne og fuglehus afhænger til dels af, hvilke fugle der skal opholde sig der. Om det er parakitter og papegøjer eller er det småfugle her i blandt frugt- og insektædere. Men hvis I laver flytbare adskillelser mellem de enkelte volierer, er det lettere at ændre indretning ved eventuelt skift til en anden fugleart.
Er det tale om volierer uden inderum eller fuglehus, bør de udføres med et område, der er beskyttet mod træk og regn, hvor fuglene kan opholde sig. Bygges der inderum eller måske et decideret fuglehus skal I være opmærksomme på, at træk ikke kan undgås, hvis der laves flyvehuller i begge sider.
Falder valget på at bygge et decideret fuglehus, er det vigtigt, at I gør jer klart, hvilke fugle, der skal være husets beboer af hensyn til indretningen. Dog er der nogle punkter, hvor der ikke bør gås på kompromis, nemlig fundamentet, som skal sikre rotteangreb, og isolering af ydervægge og lofter, så der på et tidspunkt kan sættes varme på, hvis det skulle blive påkrævet. Isoleringstykkelsen må der ikke spares på. Det er en engangsudgift og kommer mange gange igen, hvis der skal anvendes el som varmekilde. Som jeg vil komme ind på senere er indføring af el næsten uundværlig. Men er der også mulighed for at få indlagt vand med dertil hørende afløb, er det kun et plus for hele fuglehuset. Når der nu er taget stilling til alle de væsentlige spørgsmål, kan endelig optegning finde sted og de færdige planer sendes nu til den stedlige byggetekniske afdeling med anmodning om byggetilladelse. Der skal her lige gøres opmærksom, at selve opførelsen først må gå i gang, når tilladelsen er modtaget.
Selve indretningen med volierer/kassebure er op til ens eget temperament, men sørg for at voliererne eller kasseburene med få greb kan gøres større eller mindre alt efter behov. Noget man også skal være opmærksom på er selve arbejdsgangene - de skal være så enkle og praktiske som muligt. Det kan godt være man foranlediges til at sige, det er ok, men man glemmer ofte, at det er mange gange i løbet af et år bevægelsen skal gentages. Undgå at lave kasseburene for dybe - det kan forhindre lys fra oven i at oplyse hele bunden. For volierernes vedkommende kan en for stor dybde besværliggøre at nå den bagerste del under rengøring. Nu da rengøring berøres, skal I være opmærksomme på, at indvendig beklædning af fuglehuset samt alle overflader, som kommer i berøring med fuglene, bliver udført i et materiale, som let lader sig afvaske. Det er ikke ret mange malede flader, hvor fuglenes afføring ikke sætter mærker. Disse kan næsten være umulige at fjerne. En af de hårdeste overflader er melaminbelagte plader og de kan holde i mange år. Jeg har dem selv i mit fuglehus som nu er 26 år gammelt, og det ses ikke bort set fra de huller, som jeg selv har skabt.
Er I til småfugle, kan det være en god ide at lave voliererne længere end de er høje. Det ses ofte voliere som har en grundflade på 1x1 meter og 2 meter i højden, det giver ikke særlig meget plads til at fuglene kan røre vingerne på. Det går bedre, hvis man lægger volieren ned med en grundflade på 1x2 meter og 1 meter i højden. dermed er der muligt at lave voliere/kassebure i etager.
Lysforholdene er næsten et helt kapitel for sig. Placeres der vinduer i siderne, giver det ofte problemer med at se fuglene og deres dejlige farve, idet fuglene kommer til at optræde som silhuetter. Det bedste er ovenlys eller kunstigt lys. I dag findes der mange styreenheder, som kan skabe kunstige solopgange og skumringsaftner, før en enkelt natlampe tager over. Nogle anlæg er så tekniske, at de blot skal tilsluttes nettet og forsynes med nødvendige data, så klarer de resten uden indblanding udefra.
Nu er de ydre rammer ved at være færdige, blot mangle indretningen i voliere og kassebure, så fuglene kan befinde sig godt. I de udvendige voliere venter et lidt større arbejde, alt efter hvilke fugle der skal tage ophold her. Det kan fint lade sig gøre at plante, når blot planterne omkranses af volieretrå . Flyvepinde placeres så fuglene har mulighed for at få rørt deres vinger. Ofte ses voliere at være forsynet 2 pinde en i hver ende af volieren, hvilket ikke skaber megen beskæftigelse for fuglene. Under fuglenes faste opholdssteder bør bundlaget være af en sådan sammensætning, at fuglenes efterladenskaber let kan fjernes.
Skal voliererne anvendes til småfugle, er det vigtigt, at der plantes buske, som er velegnet til redesteder. Samtidig må de også gerne tiltrække insekter som fødeemner til opmadning af unger. Ved placering af planter er det vigtigt, at de sættes således, at der opstår flere muligheder for territoriedannelse, da ikke alle fugle tåler andre inden for en kortere afstand. Placering af flyvegrene må gerne placeres således, at fuglene kan sidde trygt og nyde solens stråler. Der må også godt være områder, hvor fugle kan få rørt deres vinger og vist deres flyvefærdigheder. Bundmaterialet må gerne være af forskellig beskaffenhed lige fra skovbundsagtigt over strandsand med skaller til bakkesand og muldjord. Som beskæftigelse af fuglene kan der med mellemrum drysses tropeblanding. Denne blanding vil så have mulighed for at spire og dermed være med til at skabe afveksling i fodertilbuddet. En åben plet, hvor solen kan nå, kan skabe mulighed for solbadning, som mange fugle elsker. Fodres der i volieren og der er forholdsvis mange fugle, vil flere fodersteder være hensigtsmæssigt. Alle fugle vil da lettere have chance for at få noget at spise.
Nogle vil nok påstå, at det ikke er let at få planter til at gro, specielt når volieren er overdækket. Her kan volieren forsynes med siveslange, der tilsluttes et T-stykke som udenfor volieren er monteret med en kobling til en haveslange. Siveslangen kan også udskiftes med en ganske almindelig haveslange, hvori der bores huller ud for hver enkelt plante. En anden mulighed er at anvende en plastplantepotte af en vis størrelse, skære bunden af og placer den i jordskel med planten i midten. Der er nu muligt at vande oveni plastpotten, uden at vandet løber over hele volieren.
Jeg har med disse linjer prøvet at klarlægge en eventuel arbejdsgang, når en udvidelse eller nyopførelse er ønskelig. Målsætninger af tegninger har jeg afholdt mig fra, da det kan være meget svært uden at kende de stedlige forhold og hvilke materialer der ønskes anvendt. Der vil nok også sidde nogle læsere, som tænker, hvorfor har han ikke nævnt det og det. Da der findes så mange specifikke løsninger rundt omkring, skal mit råd og være: Tag ud til etablerede fugleholdere og se, hvordan de har løst netop de opgaver I står over for. Jo mere viden og jo flere ideer des bedre.
Rigtig god fornøjelse Jørgen Erik
NB: vær opmærksom på at grønne planter har det svært med kanariefugle. Ole