Dansk Border & Fifeklub

    

Og så en morgen kommer man ned i fuglestuen og ser, at den bedste hun sidder og puster sig op. Hvorfor nu det - ærgerligt - og så lige den hun, som man havde ventet sig så meget af.

Ved nærmere eftersyn ser man, at der ikke er kommet det forventede æg - hun har fået læggenød. Det er som oftest ved nummer to æg i andet kuld, det sker og er en af de mange forhindringer, man kan støde på, også selvom man har forberedt ynglesæsonen på bedste vis med en rigtig god frøblanding, vitaminer, mineraler, spiret frø, frugt og grønt.

Kanariefuglen, såvel som alle andre fugle, lægger æg, som er omgivet af en skal bestående af kalciumkarbonat, små mængder kalciumfosfat og magnesiumkarbonat

Når folliklen er modnet og frigør sig, opfanges blommen i æggelederen, hvor den første hvide dannes. I det videre forløb gennem æggelederen udvikles blandt andet to skalhinder før ægget glider ud i uterus også kaldet skalkirtlerne, som ligger i den nederste del af æggelederen. Her dannes skallen i de følgende 18 – 20 timer. Det er i den sidste del af æggets dannelse, at problemet læggenød opstår, såfremt fuglen ikke får tilført tilstrækkelig mængde kalcium.

Vi kender nødvendigheden af at fuglen, for at kunne danne skallen, får tilført kalcium, fosfor og magnesium igennem foderet og at forholdet mellem kalcium og fosfor gerne skal være 10:3. Vi ved også at store udsving eller for store mængder af andre mineraler kan hindre optagelsen af kalcium.

Det er kalcium og fosfor der danner skelettet. Uden den rigtige balance kan det give flere mangelsymptoner, så som svage knogler, muskelsvaghed, manglende fertilitet og ikke mindst læggenød.

Vi ved desværre ikke nok om indholdet af de forskellige næringsstoffer i vore frøblandinger og vi ved slet ikke hvad en frøblanding indeholder af blandt andet mineraler. Det er derfor nødvendigt at tildele ekstra vitaminer og mineraler i foderet.

Årsagen til variationen i indhold af kalcium, fosfor samt alle de andre mineraler i frøet, er de varierende jordtyper vores foder avles på. Frø, der er avlet i områder med meget ringe vækstbetingelser, giver en afgrøde med en ringere næringsværdi. Derfor er det vigtigt at fodre med et bredt sortiment med blandt andet frugt og grønt. Vigtigt er også, at lade fuglene æde op og herigennem give dem mulighed for en rigtig ernæring, netop fordi de forskellige frø er avlet forskellige steder.

Med en meget varieret frøkvalitet er indholdet af mineraler også varierende og optageligheden af de enkelte mineraler kan være meget forskellig. Vigtigt for at undgå læggenød er let tilgængeligt kalcium i det foder vi giver vore fugle. En af de bedste kilder er øtaskaller (hønseskaller), der langsomt opløses i fordøjelsessystemet. Kridt er mindre egnet, da det er for hurtigt omsættelig og derfor optages for dårligt

En rigtig god kilde til protein, calcium og fosfor er fiskemel, et af de bedste fodermidler med hensyn til fordøjelighed. Også kød-/benmel er meget rig på let tilgængeligt kalcium og fosfor. Min erfaring er, at tilsætter man ca. 2% af enten fiskemel eller kød-/benmel i æggefoderet er fuglene dækket godt ind med kalcium og fosfor og samtidig tildeles fuglene nogle meget vigtige animalske proteiner.

For at undgå læggenød er også D3 vitaminet en nødvendighed, da det er medvirkende til optagelsen af kalcium. Fuglenes naturlige produktion af D3 er gennem gumpekirtlen og sollys. For fugle, der går indendørs, er det nødvendigt at tildele D3 vitaminet gennem fodring. En af de bedre kilder er levertran.

Desværre er det meget vanskeligt at helbrede en hun med læggenød. Inden det defekte æg er blevet lagt, er fuglen så afkræftet, at den meget ofte dør. Derfor er det vigtigt at klargøre fuglene til ynglesæsonen ved en tildeling af et rigtig godt foder med mange vitaminer og mineraler.