Sådan gør jeg
Avlsskema skrevet af Frank Darling.
I mit foredrag på vores sidste generalforsamling lovede jeg at skrive kommentarer til det avlsskema, som vi brugte i forbindelse med vores avlsarbejde.
For os har skemaet været et vigtigt redskab til at lære at læse et eksteriør og til senere brug i avlsarbejdet. Når der de følgende år opstod fejl i et kuld, så var der altid en chance for at finde synderen og ikke bygge videre på fejlen.
Det er vigtigt ved brug af skemaet, at fuglene er rimelig trænet i udstillingsburet, så de kan
vise de discipliner, der er karakteristisk for fuglen, i vores tilfælde Border og Fife.
Klik på billedet for at få et større format.
Ring nr. Både nummer og årgang.
C. ring. Vi brugte en farvet plast ring ved mærkning af ungerne. Med farveringe kan man
lettere følge de enkelte individer med hensyn til udvikling og fra hvilket par ungerne kommer.
Køn. Vi har altid brugt at skrive 1,0 eller 0,1. Når det står der, tager man ikke så let fejl.
Farve. Den rigtige beskrivelse af farven er særdeles vigtig. Det kan være svært at se
nuancerne på f.eks en gul. Her er det vigtigt, at farven er så dyb/varm gul som muligt. En
rimet gul skal have den dybe varme farve med et jævnt rimlag. Ofte ser vi på udstillinger
gule fugle med en kold/tør farve og rimede fugle som er blege og med et for stort rimlag.
Den grønne farve skal være græsgrøn med helt sorte gennemgående stribetegning, som
også ses på flankerne. Alle horndele skal være sorte, også neglene. Også på de grønne
fugle ses ofte fugle med en kold og tør farve. Rigtig mange grønne har for meget brun på
ryggen, det er en stor fejl, som gør fuglen noget kedelige at se på.
Hvidbundsfuglene skal have så lidt gult anslag som muligt (dominant). De blå må ikke, som
hos de grønne, have brunt anslag.
Isabel, også kaldet brun, ses kun meget sjældent i den rigtige farve. Den er meget svær at
beskrive, men den skal være varm rødbrun. I den gamle litteratur skriver man, at den
rødbrune farve, der er i blomsten på de gamle pinseliljer, er det nærmeste, man kan komme
på den rigtige farve. Ofte siges, at ved at bruge isabel (brun) i avlsarbejde, får man en bedre
fjerdragt (måske en skrøne). Der er mange stammer i England, der ikke har brune fugle i
avlsarbejdet. Vi har ikke haft brun ind over de sidste 30 år.
Hoved. Fra roden af et korte næb starter et velafrundet hoved. Hovedet skal være
velafrundet set fra alle sider, op over panden og isse.
En flad pande og et for langt spidst næb ses ofte.
Øjne. Øjnene skal ligge på linje af over og undernæb, en anelse fra centrum mod næbbet.
Øjnene skal være klare og levende.
Kinder. Små runde synlige kinder medvirker til at giver hovedet den rigtige runding.
Nakke. Det er meget vigtigt at nakken er markeret lige efter issen. Det giver et bedre hoved
og en god nakke giver en bedre hals.
Ryg. Skal være velafrundet i en jævn hvælvet høj linie, som begynder ved
halsindsnævringen og slutter lige over haleroden. Nogle fugle sidder med en ryg, der ikke
begynder ved halsindsnævringen. De får derved ryglinjen for langt ned mod halen. En
velafrundet ryg er en af de vigtigste discipliner for vore to racer.
Krop. Må ikke virke tung eller for lang, men skal have passende fylde så fuglen bevarer en
elegant fremtoning. Et for markant forbryst forstyrrer ofte helhedsindtrykket.
Bredde. Set ovenfra er det meget vigtigt at fuglen har bredde. Uden bredde vil fuglen virke
smal og lang.
Flankerne. Skal være runde med en tæt tilliggende befjering. En lidt løs befjering giver en
bedre runding. På smalle fugle er de ofte flade. Da det er fjerdragten, der skal give
rundingen, ser man ofte lidt løse flanker. Det er her, man må finde den rette balance.
Underlinie. Skal være en jævn linje ned over forbryst og som slutter i en jævn overgang ved
gattet. Et for tungt forbryst, og en flad underlinje ses meget ofte. Fedme er nogle gange
årsag til et for tungt forbryst.
Vinger. Skal slutte sammen over haleroden, uden åbning og må heller ikke krydse på
individer.
Korte vinger der sidder tæt til kroppen og mødes lige over haleroden viser en kompakt fugl.
Hale. Skal være smal også ved haleroden og gerne kort.
En lang hale forstyrrer helhedsindtrykket.
Ben. Skal være velstillet, parallelle og af passende længde. Der skal vises hæl (lår). Ingen
stive tæer eller manglende negle.
Fjer. Fjerdragten skal være silkeagtig, jævn og tilliggende. Lange løse fjer er bestemt ikke at
ønske. Igen er farven meget vigtig.
Størrelse. Målet er en middelstor og harmonisk fugl, men uden store fugle kan den
middelstore ikke fastholdes. Derfor vælger vi ofte enkelte lidt store, grove fugle til avl, meget
sjældent små individer.
Udstråling. På udstillinger er der altid individer, uanset hvor i rækken de er placeret, der
tiltrækker opmærksomheden. Det er fugle med den rigtige udstråling. Derfor er det en
disciplin vi også selekterer på i vores avlsarbejde. God udstråling er point værd.
Temperament. En apatisk eller en meget nervøs fugl skal være af stor betydning, for at blive
taget ind i avlen.
Holdning. Skal være i en vinkel på 60 grader (standard). En kæk holdning der fremhæver ryg
og ben.
Helhed. Det umiddelbare førstehåndsindtryk vi har af fuglen, f.eks. meget harmonisk, en
anelse for lille, virker lidt tung eller en rigtig god fugl.
Anvendelse. En fugl med særlige kvaliteter kan altid bruges til forbedring. Ved at gå tilbage i
tidligere skemaer kan vi se, hvor svaghederne i de enkelte stammer ligger. Med et stærkt
individ er der muligheder for forbedringer.
Kommentarer. Er en sammenfatning af de discipliner, der er blevet vuderet i skemaet.
Kan f.eks. være: kan indgå i avl, men skal sættes sammen med en fugl med et bedre hoved, krop el. måske længere ben. Kan også få kommentaren "salgsfugl".
Brugen af skemaet er en rigtig vigtig ting i avlsarbejdet, fordi det betinger at opdrætteren
sætter sig ned og bedømmer den enkelte fugl i alle detaljer. Samtidig oplever man, hvor
svært det er at beslutte, om det er en stor eller lille fejl, der er på fuglen og hvor megen vægt
man som opdrætter ligger i netop denne disciplin.
Det er ved at være den tid på året, hvor udvælgelsen til udstillinger og til det kommende års
avlsarbejde, er i fuld gang. Det er et stort og spændende arbejde, som hvis det gøres
omhyggeligt, kan få stor betydning for avlsresultatet.
Ved at deltage på udstillinger, kan man få et godt indtryk af, hvor de gode fugle man
arbejder med er, idet der er mulighed for at sammenligne med de andre fugle af racen. Her
er det vigtigt, at man selv danner sig et indtryk, selv prøver at finde kvalitets forskellen i de
forskellige discipliner. Det er vigtigt at huske på, at bedømmelsen er en andens persons syn
på fuglen. Ofte arbejder dommerne end ikke med racen, så en god eller dårlig bedømmelse
bør under ingen omstændigheder bruges i avls forberedelserne.
For foreningen, for sporten og for dig selv, er det vigtigt, at du melder fugle til udstillingerne,
det er bedre at stå sidst end slet ikke at deltage.
Henny og jeg vil ønske jer alle en rigtig god og sjov udstillingssæson.
MVH Frank