Dansk Border & Fifeklub

Lys over land. del 1.

Her på siden ”sådan gør jeg” kan vi komme med alle vores gode og dårlige ideer – og uanset hvad, så kan vi formentlig lære noget.

Lys er nødvendigt når vi yngler om vinteren, det er lyset der styrer yngleperioden. Nogle vælger at starte lyset med 14 timer pr. dag lige fra start – det gør jeg ikke – og dog.

Jeg kom faktisk rigtig hurtig i gang i år – væsentlig hurtigere end beregnet, og ikke helt efter planen.

I udstillingsperioden oktober til december har jeg ikke ret meget kunstigt lys i min fugelstue, for jeg har lært – fået af vide, at det er vigtigt at fuglene køres ned med lys længde, inden vi går i gang igen med yngleperioden.

Mit lys fungerer på den måde at dagslyset, hvor jeg har 4 neonrør i gang, kører på ur, og når dagslyset slukker tænder uret automatisk for natlys, som er en 15 w pære som yderligere er dæmpet – det brænder så til dagslyset tænder igen. Altså er der lidt lys døgnet rundt op til og i yngleperioden.

I udstillingsperioden tænder og slukker lyset (kun 2 neon er tændt) med solen, og natlyset er slukket konstant – undtagen når jeg kommer hjem fra udstillinger med fugle, for fuglene skal jo kunne finde pinden.

Jeg begynder så at kører lyset op midt i december, for at have fuldt lys (14 timer) i sidste halvdel af januar, hvor jeg normalt får de første æg.
Det er første år jeg kører med natlys hele natten – og sidste!

Jeg har lært at fuglene ikke reagerer på mængde af lys men på længde. Det vil sige at mine fugle oplevede lys døgnet rundt fra midt december, og gik i gang med at lægge æg stort set med det samme – jeg fik mine første unger 2. januar i år.

Det er jo ikke så slemt når man alligevel når det hele, men det har givet mig problemer i 2 omgang, hvor fuglene har været ”urolige” og fået mange blanke æg, og der hvor æggene var befrugtet, døde mange af ungerne, simpelthen fordi der var uroligt i fuglestuen.

Jeg har fået styr på det igen, men der er meget spredning på ungerne og på forældrefuglene, som for nogles vedkommende er ved 3. kuld, medens andre først lige er kommet med 1. omgang. Alt i alt er jeg pt. oppe på omkring 60 unger – men med en ynglesæson der bliver længere end normalt – som jo igen får indflydelse på næste sæson – nå om alt går vel får i bank på udstillingerne i år, fordi jeg har både tidlige og sene fugle – det vil sige at jeg igennem hele udstillingssæsonen vil have færdige fugle. Jeg forventer at lave 100 unger i år.

Der vil nok være nogle der er uenige med mig i at oktober normalt er for tidligt at udstille figurkanarier, men det er i hvert fald en konstatering at de fugle jeg udstillede sidste år først i oktober ikke var nær udviklet nok – de var først rigtig gode i november – jeg har flere fugle der først er slået igennem udviklingsmæssigt hen under min sidste udvælgelse af ynglefugle først i december.

Jeg kommer med mere omkring ”sådan gør jeg” senere!

Per Larsen

Jeg har læst din “afhandling” om lys.

Jeg synes man ofte er tilbøjelig til at gøre både lys, varme og foder til problemområder.

Det er klart

1) - at man skal fodre med gode foderemner tilpasset om fuglene er i hvileperioden, fældningsperioden eller yngleperioden.

2) - at der om vinteren kræves en længere lysperiode udover normal dagslængde for at få fuglene i ynglekondition og medens ungerne opmades.

3) - at det i yngletiden i kolde perioder er formålstjenligt med lidt varme. Hvilken temperatur, der er optimal har jeg ingen erfaring med, men også her er kanarier meget fleksible. Når jeg har fuglene inde i vinterperioden, sætter jeg temperaturen efter, hvad jeg synes er behageligt for mig selv, og det synes ikke at genere fuglenes frugtbarhed.

Efter min erfaring gennem et langt liv med fugle kan man indenfor de tre nævnte områder næsten gøre hvad som helst, fuglene vil lynhurtigt vænne sig til, hvad der bydes dem. Om man har natbelysning med en vågelampe eller ingen lys er ligegyldigt. Jeg har altid haft en vågelampe tændt både sommer og vinter, både ude og inde. Det gør, at fuglene altid kan finde en pind at sætte sig på, hvis de skulle blive forstyrret. At et vågelys skulle betyde, at fuglen ikke får sovet er noget sludder. Så snart lyset dæmpes går fuglene til ro og jeg har aldrig oplevet de gener, som du nævner om, at fuglene er urolige og får ubefrugtede æg. Ubefrugtede æg vil altid forekomme i større eller mindre omfang, men at det skulle have noget med natbelysning at gøre, tror jeg ikke på.

Jeg synes man skal, passe på ikke at gøre alting ved fuglehold til problemer. Efter min mangeårige erfaring er kanariefugle noget af det nemmeste at holde og passe og få afkom af, og det budskab synes jeg er vigtigere at få ud, særligt til nye fugleholdere, end at det er problematisk at holde kanariefugle.

Med venlig hilsen og i al gemytlighed.

Folmer

Lys over land – igen.

Jeg har tidligere skrevet lidt om lys i fuglestuen – og har noteret mig at Folmer Bang ikke mener at det er svært at avle kanarier – Folmer har nok ret, men som mit nye indlæg beskriver, skal man ikke lave mange fejl før det har indvirkning på avlsresultatet – eller er det noget sludder?

Mit indlæg er ment som et oplæg til debat, og et spørgsmål til andre kanarieopdrættere: ”Hvordan gør I”?

Sådan gjorde jeg.

Jeg slukkede mit ”kunstige” lys i fuglestuen sidste år efter yngleperioden, hvor jeg satte mine fugle ud i voliere. Det er nemt og praktisk syntes jeg, en stor skål frø og frisk vand – 3 minutter og 35 sekundet, og rengøring hver 14. Dag. Så kan vi bruge mere tid til andet end fugle.

Først i august begyndte jeg med kunstigt lys, og sammen med min makker, Bjarne, valgte vi ”Udstillingskandidater”. Herefter brugte jeg ca. 2 timer hver dag til træning af fuglene, og de 2 timer er først på eftermiddagen, hvor jeg kommer hjem fra arbejde. Så kommer udstillingerne, hvor fuglene jo får meget lys.

Altså: Lys 2 timer hver dag efter middag, og frem til midten af december kørte jeg lyset langsomt op til 13 – 14 timer som fuglene skal bruge i yngletiden.

Det blev et noget ”skævt” avlsresultat, og jeg skal da også lige nævne et par ting, som eventuelt også kan have haft indvirkning:

Mine avlsfugle består af egen avl, nogle er fra min makker Bjarne, og så har jeg været i England og købe lidt ind. Det er 3 forskellige arbejdsrytmer – altså den forskellighed vi hver især arbejder på - der skal arbejdes ind i en ny, og det kan have en indflydelse på resultatet – eller hva?.

Sådan gik det.

De fleste hanner (fra de 3 steder) og mine egne hunner var klar først i januar. Æggene var befrugtede, og der kom unger. Nogle af Bjarnes fugle blev klar omkring 14 dage senere, men nogle blev syge, evt. vitaminmangel eller andet - der var 3 der væltede rundt nede i bunden, og var virkelig dårlige – de kom aldrig i gang. Englænderne kom først i gang 6 uger efter – de hunner der var i gang lagde befrugtede æg og rugede perfekt på æggene til ungerne kom.

Jeg lavede de forventede 150 unger --- kun 30 overlevede!

Hvad gik der galt??

Med kun 30 overlevende unger af 150 er noget gået galt – og mange spørgsmål rejser sig: Har lyset haft negativ indvirkning? Hvad kan gøres bedre? Er de sammenbragte fugle et problem? Og hvordan klares problemet hvis det er?

Jeg tror som Folmer siger, at det ikke er så svært – men måske er det de små ændringer der giver den store forskel – eller hva?

Mit første indlæg vil jeg begrænse til at omhandle lyset eller mangel på – når vi har udvekslet meninger og synspunkter på det, vil mit næste indlæg handle om det at arbejde med få hanner på mange hunner, ligesom vores forskellige arbejdsgange /rytmer i avlsarbejdet måske også har indvirkning, og om hvordan vi kan undgå de værste problemer.

Per Larsen.

---

Hej Per.

Bemærkninger til dit indlæg – LYS OVER LAND 2.

Du har ganske givet ret i, at det først og fremmest er længden og ikke mængden af lys, som har betydning for opdrætsresultatet. Der er flere opdrættere – f.eks. Bent fra Kolding, som ikke bruger kunstig lys. Han venter blot til marts/april med at sætte fuglene sammen. Jeg tror ikke, at den lille natpære spiller nogen rolle ud over at hunnerne finder tilbage til reden, hvis der bliver voldsom uro i fuglestuen om natten. Tidligere brugte jeg natlys, men i en årrække har der været helt mørkt om natten og jeg har ikke oplevet en forskel.

En rimelig fast årsrytme, hvor der hele tiden sættes fokus på fuglenes behov, er meget afgørende for et godt yngleresultat - indtag af proteiner, vitaminer, mineraler osv. Ofte glemmer man at være ekstra opmærksom på fuglene i perioden efter yngleperioden, hvor de har et stort behov for at blive ”bygget op igen”. Man er lidt træt efter den lange yngleperiode, sommeren er tæt på med ferie, have m.m., ja, så får man måske ikke lige gjort det nødvendige…jeg tænker her meget på mig selv…

Samtidig skal den fysiske ramme være i orden. Efter flytningen til Munkebo har det ikke været muligt for mig at give fuglene voliereplads i sommerperioden. Det har efter min mening haft indflydelse på nogle magre yngleår.

Jeg tror de fleste har en ide om, hvordan netop DERES fuglehold skal passes. Alligevel opstår der problemer…det kan sikkert ikke være anderledes.

Din ide med at sætte fokus på relevante problemstillinger i fugleholdet er rigtig god – jeg fik bare lyst til at skrive ovennævnte.

Ole

---

Lys over land igen.

I mit sidste indlæg beskriver jeg mit "brug" af lys, og omkring mit dårlige yngleresultat i år.

MEN der er meget imellem lyset og resultatet, og det vil jeg forsøge at beskrive her.

Folmer har svaret på mit første indlæg at stabilitet og regelmæssighed nok er løsningen, og jeg tror Folmer har ret - mit problem har sikkert været at jeg i perioder har haft ekstra lys, og fuglenes "ur" har sagt at yngletiden er på vej, så har jeg slukket lyset igen, og fuglene har langsomt kørt ned igen - jeg tror at jeg har gjort det for mange gange, og har bragt fuglenes "ur" i uorden.

Jeg har i nogle år kørt med få hanner til mange hunner, en han har haft 3 hunner - jeg tror at den måde at yngle på er den optimale, men også den mest ustabile, hvis man ikke tager den tid det tager.

Når vi yngler parvis er der ro i fuglestuen, fuglene i ynglekondition, hannen fløjter, og når hunnen har lagt de første æg falder hannen helt til ro, indtil anden omgang.

På min måde, sidder hannerne i enkeltbure, og det giver larm - det er sangen der giver adgang til hunnen, så der er konkurrence, og virkelig knald på.

Hannerne bliver så parret med sine 3 hunner på skift, hunnerne lægger sine æg, og hannen bliver siddende i det sidste bur med hunnen, så er der ro igen.

Problemerne opstår når hunnerne ikke er "klar" på samme tid (evt. p.g.a. lys), hannen har befrugtet en eller to, men mangler den sidste og må blive i sit bur hvor han skal synge den sidste igang - men han synger også de to første af reden igen, uanset om de ruger eller har unger.

Man kan sige at jeg burde havde ladet ham sidde hos den sidste hun han befrugtede - det har jeg også prøvet, men giver det resultat at den sidste hun har "forelsket" sig i en anden han - ham i enkeltburet der synger højst og flottest - og det var jo meningen at det var mig der skulle bestemme sammensætningen.

Det næste spørgsmål kunne være - vi har jo læst det gode indlæg fra Bjarne omkring vitaminer - I mit tilfælde bruger jeg vitaminer ind imellem, men ikke konstant, jeg tror mere på varieret kost med frugt og grønt.

Spørgsmålet ! Kunne det tænkes at fuglene vænner sig til at få vitaminerne "kunstigt" så deres kroppe ikke selv producere de ting der skal til for at få sunde fugle.

Jeg har i det sidste års tid døjet med voldsomme ledsmerter, hvor jeg har fået  - prednisolon - som er et binyrebark hormon der sætter ens smertegrænser ud af drift - og jeg blev fuldstændig smertefri - MEN samtidig stopper kroppen med at producere det normale binyrebark hormon - ER DET DET SAMME MED VITAMINER ?

Hos mig har jeg haft fugle i år som har tumlet rundt i bunden af buret efter at have lagt et æg eller to, og de har ikke kommet igang.

Hvis der er noget omkring mit spørgsmål, vil det jo være væsentligt at vi alle kører nogenlunde samme vitamin tilskudsordning, for at fuglene ikke bliver dårlige i et andet fuglehold?

Mange spørgsmål som nok har forskellige svar, men det ville være rart at hører andres meninger, så mail til Lasse og kom med et bud

Per.