DET 4. ÅBNE NORDISKE MESTERSKAB 2011
EN OPDRÆTTERS OPLEVELSE
Specialforeningens store udstilling i Odense den 3. dec. blev en særdeles stor oplevelse.
Personligt mødte jeg med mine fugle fredag eftermiddag, hvor andre både danske og tyske opdrættere også mødte med fuglene (alle fugle skulle være på plads senest lørdag morgen).
Udstillingsudstyret, som Region Fyn stiller til rådighed blev hurtigt sat op. Der var en positiv og hjælpsom opmærksomhed fra bestyrelsen og andre hjælpere, hvilket var tilfældet under hele udstillingen.
Lørdag morgen mødte alle op, mange med fugle, som hurtigt kom op på reolerne. Efterfølgende samledes alle omkring et fint morgenbord med masser af friskbagte rundstykker m.m.
Kl. 9.00 var alle (40 deltagere) klar til at overvære bedømmelsen af de mange fugle, hvor fife fancygruppen fyldte mest med 170 tilmeldte.
Udstillingens engelske dommer, Terry Kelly, startede med at fortælle lidt om sig selv – havde haft kanariefugle i ca. 50 år, heraf fife fancy i 30 år. Samtidig skal det nævnes, at Terry Kelly har skrevet en bog og lavet flere DVD'er om fife fancykanarien.
Terry startede med at tegne og fortælle om væsentlige elementer i bedømmelsen af fife og border – han kom ind på vigtige ting omkring hovedet, kroppen, fuglens længde/bredde m.m. Undervejs i bedømmelsen vendte han flere gange tilbage til sine tegninger.
Alt blev oversat til dansk og tysk.
Ved bedømmelsen af de mange klasser, startede han hver gang med at pille de absolut bedste og dårligste til side. Efterfølgende brugte han megen tid på resten af fuglene i samme klasse. Hvis der f.eks. var 16 fugle i en klasse, skulle han finde de 7 bedste og placerer dem i rækkefølge 1-7.
Undervejs fortalte Kelly om de beslutninger, som lå til grund for placeringsrækkefølgen.
Alle kunne stille spørgsmål i forbindelse med bedømmelsen.
De mest alm. fejl: manglende ryg, stor forskel på bryst og ryg, for meget bryst, buerne på fuglen var kantet, overgangen fra hoved og krop ikke ok, fuglen skal sidde rigtigt, fuglen skal være veltrænet............., men, men, der var mange rigtig gode fugle.
Inden for både fife og border kunne man tilmelde både etårige og flerårige fugle. Terry gjorde opmærksom på, at jo ældre en fugl bliver, jo mere mister de af formen.
KL. 12.00 stod et stort "tag selv bord" klar med mange dejlige retter.
Bedømmelsen af fuglene sluttede kl. ca. 15.00, hvorefter der var tid til at kikke på fuglene på reolerne.
lotteribord | præmiebord |
Harald Sell | Harald Sells flerårige fifevinderfugl grønbroget int. |
Henny Darling | Frank Darlings flerårige vinderborder grøn int. |
Frank Darlings etårige vinderborder guldbroget int. | Henny Darling |
Per Larsen | Per Larsens 2. vinder etårige fife gul int. |
Baechler/Vadder etårige fifevinderfugl grøn int. | Baechler/Vadder |
Folmer Bang fik 2 stk 3. vinder i fife 1 gul rim. og 1 hvid int/rim. | Bent Jørgensen 1. plads med en fife i brunbroget i/r |
På det tidspunkt var rosetterne placeret på vinderfuglene.
Et lækkert kaffebord med masser af kage og "en stor enkel" dannede rammen om præmieoverrækkelsen.
Set med en opdrætters øjne er denne udstillingsform både lærerig, givende og seværdig. Samtidig styrker vores tilstedeværelse ved bedømmelsen af fuglene, fælles kaffe/spisepauser samt den store hjælpsomhed fra alle, det sociale og kammeratlige samvær.
EN RIGTIG GOD DAG.
Ole