Bestyrelsesmøde 16. jan. 2010. hos Flemming.
- Til stede: Per, Flemming, Bjarne, Lasse og Carsten som skriver.
Dagsorden:
- Godkendelse af referat.
- Evaluering af vores udstilling.
- Generalforsamling 2010.
- Eventuelt.
- Ad 1. Godkendelse af referat.
- Godkendt.
Ad 2. Evaluering af vores udstilling.
- Bjarne: Stewards var perfekt – Henrik, Jørgen, Flemming genvælges næste år.
- Placeringskort droppes: Alle placeringer påføres det burkort, som man sætter på buret ved indleveringen. Gøres af dommeren.
- Indplacering af fuglene: 15 var tilmeldt forkert, og vi skal finde en måde at gøre det bedre på. Beslutning: Udstillerne sætter selv fugle på plads ved indlevering – Stewards, Bjarne/Flemming, kontrollerer når alle fugle er indleveret kl. 0900.
- Diplomer: Skrives under af formand og dommer straks lørdag morgen – Formanden er ansvarlig. Når vinderen er fundet skriver Per/Carsten navnet på diplomet.
- Hunde og katte o.l. har ikke adgang til udstillingen.
- Per: Pokaler/udlevering… var lidt uklar, og flere pokaler blev ikke udleveret.
- Oversættelse af bedømmelsen var god, og skal fortsætte.
- Evaluering af dommeren: dommeren havde måske ikke den bedste dag, nogen utilfredshed med valg af Bedste Fife. Også flere personlige kommentarer/negative, f.eks. om fugles egnethed til avl. Burde holde sig til bedømmelse af fuglene.
- Næste år vil vi – uanset vurdering af Bernt – forsøge at få en engelsk dommer – Per og Frank går straks i gang.
- Tyskerne havde fugle med til salg: er det OK, eller… Men vi mener, at det er en god ide, at opdrættere har salgsfugle med. Den enkelte opdrætter må selv stå for salget. Vi udpeger salgssted, og gør lidt reklame for det på hjemmesiden, næb og klør, generalforsamling…
- IT skal virke, computer/printer skal kommunikere – Lasse er ansvarlig for, at det virker.
- Vi skal gøre bedre reklame, og være i bedre tid.
Ad 3, generalforsamling 2010.
- Dato: lørdag 27. februar kl. 10-15.
- Sted: Kr. Stillinge – Carsten bestiller lokaler.
- Indkaldelse udsendes af Flemming – Carsten laver indbydelse. Cleares af på mailen.
- Dagsorden jfr. foreningens love.
- Alle bestyrelsesmedlemmer er villige til genvalg.
- Forslag til nye bestyrelsesmedlemmer? Ingen.
- Forslag til dirigent: Ole Jeppesen/Per ringer.
- Program for dagen:
- Per taler med Jens M., Willy og Ronald om mulighederne som foredragsholder ligesom han spørger Henrik, om han har mulighed for at give et kort oplæg om vores venskabsklubber i udlandet på generalforsamlingen og giver besked til Carsten.
- Flemming sørger for maden – husk tilmelding på invitationen – Pris: gratis.
- Flemming gennemgik regnskabet, som vi kun kan sige er flot – Dygtig kasserer!
- Ad 4. Eventuelt:
- Snakken blev munter og hyggelig – også fordi vi fik en god frokost!
- Bestyrelsen havde været på besøg hos Bent i Kolding – og havde et par rigtig hyggelige timer i selskab med Bent og hans kone – og rigtig gode kanariefugle. Tak for det.
- På den baggrund luftede Bjarne ideen om, at vi måske skulle lave nogle ”åbn hus – arrangementer”, hvor vi besøger hinanden.
- Dagsorden næste bestyrelsesmøde:
- Tilrettelæggelse af næste udstilling:
- Husk: Bestil mad til fredag aften.
- Gennemgå pokal… overrækkelse, udlevering, fotografering… hvem skal have hvad, rosetter, træudskæringer...
- Dommer – regler for hvor mange gange i træk en dommer kan dømme.
- Lasse stiller en printer til rådighed der kan printe på begge sider…
- Hvornår skal næste udstilling holdes – skal den flyttes ind i november? Nævn det på generalforsamlingen, f.eks. 27. november.
- Bedre reklame og i bedre tid – information ud, til hvem og hvordan.