Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Referater best. møder

Bestyrelsesmøde, DBF d. 24. april 2010.

Til stede: Per, Bjarne, Flemming, Lasse og Carsten (som skriverkarl).

Dagsorden:

1.
Opfølgning på Generalforsamlingen.

-
Generelt gik den godt, meget opmuntrende at så mange deltog og det var en god kombination med Generalforsamling og Temadag på samme dag. Gratis mad og drikke er en god ting og det vil vi fortsætte med.

-
Per fastslog, at han går ind for samarbejde med JFKK og DKK, og gjorde nogle overvejelser over, hvordan vores klub kan ”være til hjælp” for medlemmerne/opdrætterne. Hvordan kan erfarne /uerfarne gavne hinanden, unge/gamle… Skal vi oprette hotline? Hvordan formidler vi den meget store viden, som ligger på hjemmesiden videre?  Lasse sender mail når der kommer nyt på hjemmesiden.

-
Klubbens love. Der er nogle småting som bør fjernes/justeres – f.eks. Disponering af årets overskud… Budget… Vi gennemgår lovene på næste bestyrelsesmøde.

Næste generalforsamling fastsættes til lørdag den 5. februar.

2. Temadag.

 

Emner:


1. Standarder.

2. Rimet og intensiv.

3. Sammensætning af fugle i avlen...


Dato: 25 sep. kl. 10-14 i Kr. Stillinge. DBF er vært ved let Brunch. Pris 50,-.

Per taler med Ronald og Frank.

3. Vores kommende Udstilling: Terry Kelly kommer, flybillet er købt, og han er med på at deltage i et seminar i forbindelse med udstillingen. Han kommer fredag eftermiddag og tager hjem igen søndag eftermiddag.
Henrik arbejder på at få Terry til at sende sit materiale om Fife til os, så vi kan bruge det.
Forløbig plan for vores udstilling: 0730-0830: Indlevering af fugle, 0900-1030: seminar, 1030: bedømmelse, først Border og efter frokost Fife.

4. Hjemmesiden. Der er ønsker om, at hjemmesiden oversættes til flere sprog - tysk/engelsk. Er det en god ide! Det er et stort arbejde, og der er enighed om, at vi "nøjes" med at hjemmesiden "udgives" på dansk. Der er ingen problemer med at lægge vidiooptagelser ind på hjemmesiden.
Lasse er i gang med at lave Hjemmesiden i "Joomla", som senere gør det muligt for bestyrelsesmedlemmer at lægge materiale ind.
Formanden roste hjemmesiden.

5. Kommende arrangementer og udstillinger.
a. Büdelsdorph/Flensburg. (samme weekend som Schortens.)
b. Lübeck (måske aktuel for sjællændere)
c. Danmarksmesterskab.
d. Vores egen udstilling.
e. Hammerum (hvert andet år i ulige år).
f. Schortens.
g. DBF, Bad Salzulfen.

6. Eventuelt.
a. Vi har sagt ja til at deltage i en engelsk undersøgelse om befrugtning af æg hos Border. Henrik arbejder med det.
b. Generalt er englænderne meget interesserede i at udvikle samarbejde med os - de mener, "vi er ved at vågne op", så det åbner nogle spændende perspektiver.
c. Vi arbejder også på at medlemskab af DBF giver adgang til at udstille på tyske udstillinger.

d. Næste bestyrelsesmøde: Lørdag d. 12 juni kl. 1000 hos Carsten.

e. Punkter til næste møde:
i. Fast kontakterson (Henrik) til vores udenlandske klubber/venskabsklubber, og hvordan samarbejder vi med dem?
ii. Planlægning af vores udstilling.
iii. Gennemgang af vores love, behov for ændringer???
f. Per vil udarbejde en fast dagsorden til vores bestyrelses- møder, så vi får et lidt mere struktureret forløb på møderne. forslag til faste punkter:
i. Siden sidst, hvor aktuelle ting f.eks. henvendelser fra andre klubber, mails, informationer osv. fremlægges til drøftelse.
ii. Godkendelse af referat fra sidste møde.
iii. Dato for næste bestyrelsesmøde.

HUSK:
- MED NÆB og KLØR om Temadag og Udstilling, oversættelse til tysk, udsendelse med posten - snarest    (Carsten). 
- Fast dagsorden til vores bestyrelsesmøder (Per).
- Forbered gennemgang af lovene inden næste bestyrelsesmøde.







DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.