Referater best. møder
Referat af 3. bestyrelsesmøde
afholdt hos Per Larsen, Fredericia d. 31/5 2008
Til stede var: Per Larsen, Lasse Halberg, Flemming Nielsen, Henrik Holm, Bjarne B. Pedersen, Frank Darling og Ulrik Laursen. Bestyrelsen var dermed samlet uden afbud.
Dagsordenen:
- Økonomi/balance ved DBF´s kasser
- Ønsker/spørgsmål til hjemmesiden
- Nyheder ved Lasse Halberg
- Udstillingen i december
Vedr. DBF´s økonomi
Mødet startede med en fremlæggelse af klubbens økonomi, ved kasser Flemming Nielsen. Flemming havde udarbejdet en råbalance vedr. klubbens økonomi, og alt så virkeligt godt ud. Det er fantastisk for en ny klub som DBF, at have en så erfaren kasser som Flemming, til at holde styr på det hele. Der omdeltes oversigter til alle.
Vedr. Hjemmesiden
Herefter var det tid til spørgsmål og ønsker til hjemmesiden. Der var ønske om flere sprog på hjemmesiden, sådan at også vore udenlandske venner & medlemmer kan se hvad der sker i DBF. Det blev enstemmigt vedtaget, og arbejdet med at oversætte materiale er startet.
Nyheder ved Lasse Halberg
Lasse har fået fremstillet badges med DBF´s nye flotte logo i farver. Disse badges kan erhverves for kr. 20, ved henvendelse til klubbens kasser. Det blev vedtaget, at der skal indhentes tilbud på
t-shirts & sweat shirts med klubbens logo. Mere information følger.
Vedr. Udstillingen i december
DBF arrangerer som bekendt udstillingen ”Nordisk Mesterskab” i december 2008. Der er en del store muligheder og udfordringer forbundet hermed, men bestyrelsen vil arbejde hårdt på at gøre udstillingen til en succes, og til årets bedste kanarieudstilling i Danmark.
Et af de punkter, som bliver ved med at dukke op i forbindelse med afholdelsen af klubbens udstilling, er hvordan vi kan hjælpe nye opdrættere i gang med at udstille. DBF vil være en klub på medlemmernes præmisser, og derfor vil bestyrelsen også gøre alt for at opdrættere – nye som erfarne – får en rigtig god oplevelse i forbindelse med udstillingen på Fyn i december. Der arbejdes videre med et koncept som skal gøre det lettere for nye opdrættere at udstille første gang.
Efter mødet samledes vi omkring formandens grill. Vejret var perfekt, og vi kunne sidde i haven til langt ud på aftenen. Snakken gik lystigt, og alle havde en rigtig god aften.