Dansk Border & Fifeklub

Stiftet 2008

Referater best. møder




Bestyrelsesmøde den 1 juni

                                                                                     

Referat af ekstraordinært bestyrelsesmøde.

 

Deltagere: Per, Bjarne, Flemming, Lasse og Carsten (som referent uden for bestyrelsen) afbud fra Henrik.

 

Bestyrelsen var indkaldt på baggrund af, at Per ønskede at trække sig som formand på grund af helbredet.

Bestyrelsen beklagede, men tog Pers beslutning til efterretning idet bestyrelsen gav udtryk for, at hvis Per igen får overskud, ønsker man ham velkommen tilbage i bestyrelsen.

 

Bestyrelsen konstituerede sig jfr. Lovenes §4 med Bjarne som formand, Flemming som kasserer, Henrik som sekretær og Lasse som medlem af bestyrelsen.

Samtidig besluttede bestyrelsen at invitere Frank og Carsten med til bestyrelsesmøderne for at tilføre arbejdskraft.

 

Bjarne understregede vigtigheden af, at det er den samlede bestyrelse, der skal træffe beslutninger om klubbens arbejde.

 

Vedr. hjemmesiden besluttede bestyrelsen at fastholde Hjemmesideudvalget med Lasse, Ole og Jytte der står for hjemmesiden og at Flemming står for medlemsregistreringen. Vi vil bede Palle lave koder, så man kun har adgang til sit ansvarsområde.

(Efterfølgende har det vist sig, at det ikke er muligt at lave separate koder, hvorfor Hjemmesideudvalget er blevet nedlagt, og Jytte ”udnævnt” til Webansvarlig)

 

Herefter gik bestyrelsen over til drøftelserne af opgaverne frem til næste generalforsamling:

1.       Temadag.

a.  Forslag til emner:
     i.      Dommeruddannelse, den nye model, evt. med bedømmelse af fugle.
    ii.      Terry Kelly. En dag i sensommeren om dét at avle Fife i verdensklasse.
   iii.      Vores venskabsklubber. Hvem er de, hvordan arbejder de, hvor store er deres udstillinger… ved Henrik.
   iv.      Deltagelse i internationale/tyske udstillinger. Hvordan foregår udenlandske udstillinger, kan vi deltage, hvordan forbereder man sig, fællesture …

     b. Forslag til dato(er):

    i.      10. Sep. 17. Sep., 24. Sep. 1. Okt. 

2.     Vores udstilling.

a.  Skal sættes på skinner på næste bestyrelsesmøde – Lasse har søgt om lån af skolen.

b. Kontakt med Terry Kelly.

3.     Næb og Klør.

a.  Vi vil forsøge at få et blad på gaden i ulige måneder.

4.     Planlægning af kommende generalforsamling.

5.     Hjemmesiden v. Lasse.

a.  Skal vi have annoncer på hjemmesiden. 

6.     Fastlæggelse af bestyrelsesmøder:

a.  Næste møde: Tirsdag 14. juni. kl. 1000 hos Bjarne.

     i.      Husk kalender, for vi skal fastlægge de kommende bestyrelsesmøder.

b. Vi kører efter den vedtagne dagsorden, og Carsten udsender den ca. en uge før bestyrelsesmødet.

c.  Bjarne inviterer Frank med.

 

 

Referent Carsten.

 

 

DANSK BORDER OG FIFEKLUB

© 2011 Alle Rettigheder forbeholdes.